Halvdelen af alle europæiske voksne er for fede, og forekomsten af overvægt i Europa er tredoblet de seneste to årtier. Men nu skal det være slut. EU s sundhedsministre underskrev torsdag WHO s fedmecharter i Tyrkiet.
Fedmecharteret forpligter landene til at tage kampen op mod overvægten, og håbet er, at den farlige tendens er stoppet i 2015, skriver AP.
»Mange regeringer har gode retningslinjer og fine råd, men når det kommer til ernæringsmæssige mål, har de fleste lande ikke opnået dem,« siger dr. Francesco Branca, der er WHO s europæiske ernærings- og fødevarerådgiver.
Med underskrifterne har de europæiske lande forpligtet sig til at forbedre adgangen til sund mad og gøre mere for at få flere til at cykle.
Overvægt er skyld i sygdomme som diabetes og kræft, og Europa bruger seks procent af alle sundhedsudgifter på fedmerelaterede sygdomme.