Rundt omkring i hele Europa er der kaos flere steder og risiko for, at mange vil gå glip af juleaften i familiens skød.
For nye, tunge snebyger skaber nye aflysninger i flytrafikken, lige som tilstandene på vejene ifølge AFP er kaotiske.
I Storbritannien frygter man, at de helt store togselskaber aflyser op til 25 procent af deres afgange fredag, skriver BBC.
I lufthavnen i Paris ser det endnu værre ud. Her var 2.000 flypassagerer tvunget til at overnatte i lufthavnen i nat, lyder det fra AFP.
Allerede nu melder man ud, at halvdelen af alle flyvninger ud af den store Charles De Gaulle-lufthavn er aflyst indtil i eftermiddag.