Mens Ukraine gør fremskridt på slagmarken, gør EU nu klar til at styrke uddannelsen af de ukrainske soldater.
Mandag blev EU-landenes udenrigsministre enige om lanceringen af en ny træningsmission. Den skal uddanne 15.000 ukrainske soldater. Det vil ske i flere EU-lande blandt andet Polen, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell.
- Flere forskellige EU-lande vil træne soldater på deres jord. Det gælder blandt andet Polen og det EU-land, jeg kender bedst, siger Borrell med henvisning til sit ophavsland, Spanien.
Danmark har allerede meddelt, at man vil bakke op om missionen, der er den første træningsmission, som er blevet vedtaget efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i juni i år.
I første omgang ventes EU-landene at træne 15.000 soldater i løbet af vinteren. På sigt er målet at træne op til 40.000 ukrainske soldater.
Det skal yderligere styrke Ukraines muligheder i kampene mod Rusland og give Ukraine større vished om træningsindsatsen.
Missionen blev oprindeligt aftalt i oktober måned, men nu har EU-landenes udenrigsministre bekræftet lanceringen i slutningen af november.
EU er desuden ved at gøre klar til månedlige udbetalinger af penge til den ukrainske regering i 2023. Dermed vil man samlet set forsøge at give Ukraine bedre muligheder for at planlægge den civile og militære indsats i krigen mod Rusland.
Det sker på et tidspunkt, hvor Ukraine gradvist presser de russiske styrker tilbage.
- Nyhederne fra krigen er meget gode for ukrainerne. Ukraine har indtaget byen Kherson, og den russiske hær trækker sig tilbage, sagde Josep Borrell forud for mandagens møde.
Her fastslog han samtidig, at det er op til den ukrainske regering, om de militære fremskridt nu skal omsættes i forhandlinger med Rusland.
- Ukraine vil beslutte, hvad der skal gøres. Det er vores opgave at støtte dem, siger Josep Borrell.
Den pointe gentog han på et pressemødet efter mandagens ni timer lange møde for udenrigsministrene.
Mens Ukraine oplever et gradvist pres fra USA og Tyrkiet for at bruge de militære fremskridt til at indlede forhandlinger, så vil EU stå fast på, at beslutningen helt er op til Ukraine.
Det gælder også det ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt Ukraine i en eventuel forhandling vil acceptere at lade Krim forblive en del af Rusland eller ej, fastslår Josep Borrell.
/ritzau/