EU vil indføre Robin Hood-skat

I går blev der fremlagt budget for EU, og idéen om en finansskat blev luftet. Et forslag der møder blandet modtagelse.
Finansindtægter skal måske beskattes i EU fremover.
Finansindtægter skal måske beskattes i EU fremover. Foto: Colourbox

EU-Kommissionen kom i går med et forslag til et nyt budget for Unionen frem mod 2020.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

José Manuel Barroso formand fremlagde blandt andet, at EU vil indføre en skat på finansielle transaktioner - en såkaldt Tobinskat eller Robin Hood-skat. Det skriver The Guardian.

Det er en form for skat på finansielle transaktioner, som skal bringe flere indtægter i EU's kasse. Dermed slipper medlemslandene for at bære en så stor en del af udgifterne, som tilfældet er i dag.

Især Storbritannien forventes der dog modstand mod forslaget, fordi landet har en stor finanssektor.

EU's såkaldte udenrigschef, britiske Lady Ashton, er ligesom den britiske regering skeptisk over for skat på finansiel gevinst.

"Regeringen frygter, at tobinskatten vil resultere i, at finansmænd blot flytter fra London til en anden finanshovedstad som New York eller til det fjerne Østen," udtaler en kilde fra regeringen den britiske avis.

Men der lyder mere positive røster fra Ibis i Danmark.

"EU's forslag til en skat på finansielle transaktioner er fremragende. Det skal bare være lang tid før 2018, for at pengene kan bidrage til at nå udviklingsmålene for fattige lande i 2015," skriver de en pressemeddelelse.

I stedet for, at pengene skal lande i EU's kasse, vi IBIS have, at finansskatten skal gå til U-landene.

Kilde: The Guardian

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.