Når turen går til stemmeboksen ved valget til Europaparlamentet søndag den 25. maj, så er det langt fra bare et spørgsmål om mere eller mindre EU.

Ritzau har bedt de otte partiers spidskandidater ved EU-valget om at pege på deres tre største mærkesager, og svarene viser, at der er store forskelle på venstre- og højrefløjen i dansk og europæisk politik.

Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det et tegn på, at EU-politikken er på vej videre fra en sort/hvid ja-nej-diskussion.

- Partierne begynder på mange måder at tage deres ideologi med til Bruxelles, så vi ikke bare står med en følelse af, at der er ja- eller nej-partier. Der er faktisk nuancer i det, som bygger på klassiske værdipolitiske og fordelingsmæssige spørgsmål.

- Det er måske meget sundt, for det er et kompas, som danskerne kender fra Folketinget, som de dermed også kan bruge i forhold til Europaparlamentet, siger Kasper Møller Hansen.

På den politiske venstrefløj er partiernes største mærkesager primært rettet mod et mere grønt EU med fokus på at bekæmpe social dumping og på at tøjle finanssektoren.

Til højre for midten lyder ønskerne derimod først og fremmest på mere frihandel, bedre vilkår for virksomhederne og en større indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.

Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det et tegn

Når SF's spidskandidat, Margrete Auken, skal pege på det største problem ved EU, så er det da heller ikke modstanderne, men derimod den politiske højrefløj, der står for skud.

- Det største problem ved EU er, at højrefløjen er alt for stærk i dag, så nedskæringspolitik og industrien får frit spil til at skubbe mennesker og miljø i baggrunden, siger hun.

Også De Konservatives spidskandidat, Bendt Bendtsen, mener, at Europaparlamentet er "en politisk kampplads" mellem højre- og venstrefløjen.

Hos de mest EU-skeptiske partier, Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti, spiller ja-nej-diskussionen dog fortsat en hovedrolle i valgkampen.