Pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse

For første gang nogensinde har EU's uafhængige, eksterne vagthund, Den Europæiske Revisionsret, set på Europa-Kommissionens indsats for at sikre dyrevelfærd i EU's medlemslande i forlængelse af kommissionens strategi om bedre dyrevelfærd. I går kom resultatet så i form af en rapport, der bakker op om det, som dyrevelfærdsorganisationer har sagt i årevis: implementeringen og overholdelse af dyrevelfærdsreglerne er mangelfuld, og der er behov for en mere meningsfuld fordeling af landbrugsstøtten til fordel for bedre dyrevelfærd.

"Det er simpelthen ikke godt nok, når 98,5 pct. af danske pattegrise fortsat får klippet halen af til trods for, at EU for mere end 20 år siden gjorde rutinemæssig halekupering ulovlig. Det vidner om, at der bliver set stort på EU's dyrevelfærdslovgivning, og det er stort problem," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for den europæiske sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup For Animals.

Britta Riis peger også på den seneste tids afsløringer af utilstrækkelig kontrol med danske transporter af levende dyr. Danmark er EU's suverænt største eksportør af levende smågrise og eksporterede i 2017 14,1 mio. smågrise. Flere end 9 mio. af disse endte på ture af mere end 8 timers varighed til trods for, at den europæiske transportforordning, som den danske stat også er underlagt, har til hensigt at begrænse lange dyretransporter af hensyn til dyrevelfærden.

Landbrugsstøtten skal gøres klogere

Rapporten fra Den Europæiske Revisionsret kommer midt under forhandlingerne i Europa-Kommissionen om en reform af EU's landbrugspolitik, herunder den udskældte landbrugsstøtte. I rapporten konstateres det, at under den nuværende støtteordning går kun 1,5 pct. af støttemidlerne til udvikling af landdistrikterne til initiativer, der fremmer dyrevelfærd. Derfor opfordrer Revisionsretten Europa-Kommissionen til at indrette landbrugsstøtten klogere.

"Landbrugsstøtten har i årevis uhensigtsmæssigt understøttet de industrielle og højintensive landbrug uden hensyn til de store konsekvenser, som disse industrier har for dyrevelfærden. Det er i direkte modstrid med Europa-Kommissionens strategi om mere dyrevelfærd. Burhøns, tremmekalve, industrikyllinger og burgrise er nu mere normen end undtagelsen. Der er behov for en støtteordning, der understøtter mindre landbrug, som holder dyr under mere naturlige forhold," siger Britta Riis.

Den nye landbrugspolitik forventes at træde i kraft 1. januar 2021 og gælde frem til 2028.

[FAKTA] Dyrevelfærd i EU: Bedre balance mellem ambitiøse mål og praktisk gennemførelse

Ifølge en undersøgelse fra Europa-Parlamentet er der ca. 4,5 milliarder kyllinger, æglæggende høner og kalkuner i EU og ca. 330 millioner køer, svin, geder og får.

D. 4. oktober 2017 meldte Den Europæiske Revisionsret ud, at man ville undersøge, hvorvidt Europa-Kommissionen og de europæiske medlemslande har bidraget til EU's målsætninger om bedre dyrevelfærd. Det er første gang nogensinde, at EU's revisorer gennemfører en revision af dyrevelfærden. Revisionen er begrænset til landbrugsdyr.

Revisorerne peger i den nye rapport på udvalgte områder som eksempel på manglende implementering og efterlevelse af reglerne, herunder rutinemæssig halekupering af grise, manglende overholdelse af reglerne om langdistancetransport og transport af uegnede dyr.

Revisionsretten præsenterer sine særberetninger for Europa-Parlamentet og EU-Rådet samt for andre interessenter såsom de nationale parlamenter, aktører i erhvervslivet og repræsentanter for civilsamfundet.

Læs rapporten her

Kontakt:

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse tlf.: 40841512 email: presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: