Borgere og virksomheder i Europa får i fremtiden vanskeligere ved at slippe for at betale skat gennem hemmeligholdelse, komplicerede skattearrangementer eller flytning af formuer til andre lande.
Tirsdag tog EU et par skridt mod mere retfærdig skattebetaling. Unionens økonomi- og finansministre gav grønt lys for at forpligte medlemslandene til at slå ned på virksomheders skatteunddragelse og "aggressive skatteplanlægning".
Det sker ved at at indsætte en klausul mod misbrug i EU's direktiv om moder- og datterselskaber. Beslutningen er endnu et vigtigt skridt på vejen på skatteområdet, siger økonomiminister Morten Østergaard (R).
- I efteråret har vi taget livtag med bankhemmeligheden. Og med dette direktiv tager vi endnu et skridt i retning af at sørge for, at skat bliver betalt, hvor skat er skyldig, og ikke mindst for virksomheder, siger han efter mødet med sine kolleger i Bruxelles.
Direktivet skal oprindelig beskytte transnationale selskaber mod at få beskattet fortjeneste i flere lande samtidig. Men nu skal EU-landene sørge for, at selskaberne ikke udnytter direktivet til at få skattefordele, som ikke er begrundet i reelle kommercielle årsager.
- Det viser, at der på skatteområdet er stor vilje til at sikre en højere grad af gennemsigtighed og informationsudveksling, og vi sikrer, at man ikke kan planlægge sig ud af at betale skat i Europa, siger Morten Østergaard.
På tirsdagens ministermøde melder Østrig sig som det sidste EU-land nu også klar til at gå med i et fælles angreb på bankhemmeligheden.
Østrigs banker er rede til at fortælle andre EU-lande, hvad deres borgere har stående på konti i landet - fra samme dato som bankerne i de øvrige 27 EU-lande, oplyser den østrigske finansminister, Hans Jörg Schelling.
Den nye informationsudveksling omfatter ikke kun privatpersoner, men også en række virksomheder.
Mens Morten Østergaard glæder sig over fremdrift i kampen for at forhindre skattely i EU, ser han dog også grænser for det europæiske samarbejde om skat.
For eksempel med hensyn til at harmonisere virksomhedernes skattebetaling, som et af kravene har lydt efter Luxleaks-skandalen.
- Jeg tror, man kommer til at se det i små skridt. Det ville jo kræve, at dem, der opkræver mest, og dem, der opkræver mindst, mødes på midten. Det tror jeg ikke, der er stemning for, siger Morten Østergaard.
/ritzau/