Når kommissionen tirsdag fremlægger sit oplæg til fremtidens landbrugsstøtte, bliver det med en begmand til de danske landmænd.
Fra 2014 til 2020 bliver deres støtte ifølge et foreløbigt oplæg skåret med 200 millioner om året i de første fire år og derefter 400 millioner om året. Det skriver Politiken.
Det svarer til at skære mere end fem procent af Danmarks årlige landbrugsstøtte på syv milliarder kroner frem mod 2020, og det ærgrer landmændenes brancheorganisation, Landbrug & Fødevare, der kan risikere at se op mod hver tiende landmand komme i økonomiske problemer.
"Det er en uheldig udvikling. For i sidste ende koster det arbejdspladser i landbruget," siger formand Niels Jørgen Pedersen.
Ændringen skyldes dels, at landbrugsstøtten generelt sænkes, og dels, at kommission vil omfordele støtten til visse initiativer med et mere grønt præg, hvilket dog passer dårligt med den måde danske landmænd arbejder grønt på.
Samtidigt sker der en generel omfordeling af støtten fra de vestlige medlemsland til de nye medlemmer i øst.
Kilde: Politiken