Tyrkiet vil ikke åbne sine havne og lufthavne for græsk-cypriotiske skibe og fly. Derfor diskuterede EU-landenes udenrigsministre mandag om, hvor meget Tyrkiets optagelsesproces skal udskydes.
EU-kommissionen foreslog, at 8 ud af 35 forhandlingskapitler blev suspenderet, hviket også blev vedtaget. Men blandt andet Østrig havde krævet, at endnu flere kapitler skulle lukkes.
»Vi burde sætte optagelsestempoet ned. Vi bliver nødt til at holde igen med forhandlingerne om endnu flere kapitler. Dette er fornuftigt og realistisk,« sagde den østrigske udenrigsminister Ursula Plassnik til AFP.
Også Holland ønskede en hårdere straf til Tyrkiet.
Tyrkiets udenrigsminister Abdullah Gül sagde til Herald Tribune:
»Jeg kan ikke lade være med undre mig over, om Europa overhovedet er klar over, hvad konsekvenserne er ved at udsætte vor optagelse på et tidspunkt, hvor et moderne og lovende Tyrkiet bliver mere og mere relevant for EU.«