Danske økologer bremses midt i et historisk økologiboom af langvarig venten på nye EU-regler.

På grund af den voksende efterspørgsel står mange økologer på spring for at få nye retningslinjer, som skal gælde hele Europa.

- Når man bygger nye stalde, skal de jo gerne passe til de kommende krav, siger Lone Andersen, næstformand i Landbrug & Fødevarer.

Torsdag mødes hun med det nye slovakiske EU-formandskab og med repræsentanter fra EU-Kommissionen og parlamentet om sagen.

Forhandlinger mellem EU-Parlamentet, medlemslandene og EU-Kommissionen har hidtil ikke givet noget resultat. Danmark har interesser i klemme på flere områder.

Et omstridt punkt er kommissionens forslag om nultolerance over for pesticidrester i økologiske madvarer.

Gennemføres det, kan det betyde, at fødevarer mister økomærket, hvis der findes spor af stoffer, der ikke er godkendt til økologisk brug. Også selv om det er helt udenfor landmandens indflydelse.

- Det er en kæmpeudfordring i et samfund som det danske, hvor alle økologer har konventionelle naboer. Eller hvor små sprøjterester i virkeligheden kan være kommet med vinden fra Polen, siger chefkonsulent Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer.

Æg er et andet område, hvor danske økologer håber på en mere lempelig løsning, end kommissionen har lagt op til.

De danske producenter nærmer sig hastigt bedrifter med i snit 24.000 økologiske høns. Dog opdelt i de obligatoriske flokke på højst 3000 høns af hensyn til dyrevelfærden.

Men EU har forslag på bordet om højst 18.000 høns på hver gård. Begrænsninger der passer de mindre sydeuropæiske producenter godt.

- Det ville være utroligt ærgerligt. De store bedrifter har stået for en stor del af innovationen inden for miljø, dyrevelfærd og klimadelen, siger Lars Holdensen.

- Den enkelte økologiske høne har jo, uanset om gården har 3000 eller 30.000 høns, fordelt på én eller ti hønseflokke, stadigt mere end 50 gange mere plads, end en burhøne har, siger han.