Gennem årene er Europa-Parlamentet blevet kaldt mange ting, lige fra Mickey Mouse-parlament, til en kaffeklub - og ligefrem ligegyldigt.
Men virkeligheden er, at når de europæiske vælgere sætter deres kryds til europaparlamentsvalget i weekenden, så er de med til at bestemme, hvordan en stor del af vores nationale lovgivning ser ud.
For parlamentets magt og indflydelse er vokset markant igennem traktater, selv om det har været svært at slippe af med rygtet som en proformainstitution.
Jens-Peter Bonde har som mangeårigt medlem af parlamentet taget hele turen rundt om EU i sin karriere.
I 1972 gik han imod EF (forløberen for EU) som aktiv i Folkebevægelsen mod EF. Så kæmpede han fra 1979 til 2008 imod unionen i Europa-Parlamentet først før Folkebevægelsen og siden hen for JuniBevægelsen.
Dermed har han også været en del af den store forvandling, som parlamentet har været igennem.
- Hvis jeg stod i Brugsen og skulle overbevise folk om, hvorfor de skal stemme, ved jeg godt, hvad jeg ville sige: "Ved du hvad, der er ikke én vare her, som ikke har EU's lovgivning i ryggen. Det er simpelthen ikke muligt at købe noget her, der ikke er påvirket af EU's love", siger Jens Peter-Bonde.
Han fortæller, at det især var i 1986-87, at der blev tippet ved magtbalancen, da der blev indført den såkaldte samarbejdsprocedure.
Den betød, at parlamentet nu kunne komme med ændringsforslag til EU-Kommissionens udspil. Det krævede enstemmighed blandt medlemslandene for at afvise dem.
- På en række praktiske ting som for eksempel sikkerhed og forbrugerbeskyttelse gav det mere indflydelse, siger han.
Parlamentet er blandt andet med til processen, når et nyt land søger om optagelse i EU. Parlamentet er også med til - sammen med medlemslandene - at fastsætte EU's samlede budget.
Det afgående parlament havde 751 medlemmer. Når briterne er ude af EU, skrumper forsamlingen til 705 pladser.
Danmark har i dag 13 pladser i Europa-Parlamentet, men efter brexit får Danmark en plads mere og når op på 14.
/ritzau/