De første formelle forhandlinger om en ny epokegørende frihandelsaftale mellem EU og USA er i gang.
Det oplyser den britiske premierminister, David Cameron, på et fælles pressemøde med USA's præsident, Barack Obama, EU-præsident Herman Van Rompuy og formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso.
- Vi skal tale om det, der bliver den største bilaterale aftale i historien, siger David Cameron.
Pressemødet med de fire politiske ledere blev holdt i Nordirland, hvor de ledende økonomiske magter og Rusland mandag og tirsdag er samlet ved det såkaldte G8-møde.
Ministre fra de 27 EU-lande blev fredag enige om de europæiske betingelser for en frihandelsaftale med USA efter et møde på 12 timer og 44 minutter i Bruxelles.
Mødets udfald betød, at EU nu kan indlede forhandlinger med USA om at fjerne toldbarrierer og lave fælles standarder for alt fra medicin og elpærer til udledningskrav til biler.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.