Når klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) fredag i næste uge kommer til Bruxelles til møde for EU-landenes energiministre, er forventningen, at der skal laves en aftale, der kan sikre EU-borgerne hjælp til at betale høje energiregninger.
Det fastslår EU-kommissær Maros Sefcovic efter et møde i rådet for almene anliggender tirsdag i Bruxelles.
- EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge en række nødforanstaltninger. De skal afhjælpe krisen med stigende leveomkostninger, som udspringer af de høje energipriser.
- Jeg understreger, at EU-Kommissionen vil assistere på alle måder, så de kan blive aftalt på det ekstraordinære møde for energiministrene den 30. september, siger Maros Sefcovic.
Udmeldingen afspejler, at mange EU-landes ledere er under tungt pres fra deres befolkninger for at finde løsninger. Derfor vil ministrene få svært ved at rejse hjem fra mødet den 30. september uden en løsning i hånden.
Forhandlingerne tager udgangspunkt i det udspil, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde i den årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand. Talen blev holdt sidste uge i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Von der Leyens centrale forslag er at tage mere end 1000 milliarder kroner fra energiselskaberne og give dem til udsatte EU-borgere og virksomheder.
- I disse tider er det forkert at høste rekordstore fortjenester som følge af krig og på bekostning af forbrugerne, lød det i sidste uge fra von der Leyen.
Derfor skal fortjenesten "deles og sendes til dem, der har mest brug for det".
Konkret vil EU-Kommissionen indføre et profitloft på 180 euro per megawatt-time (MWh). Loftet skal ramme store energiselskaber, der producerer billig strøm fra eksempelvis sol-, vind eller atomenergi.
Små producenter som husejere med solceller på taget eller landmanden med en lille vindmølle vil dog ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager gå fri.
I praksis venter der dog store udfordringer, hvis forslaget skal gennemføres.
Pengene skal nemlig først opkræves fra energiselskaberne. Men ifølge elselskabernes interesseorganisation, Green Power Denmark, bliver el ofte solgt flere gange på lange kontrakter. Derfor kan det være svært at finde frem til, præcis hvem der har tjent pengene.
Hvis det lykkes, så venter der derefter en svær fordeling mellem EU-landene. Det skyldes, at forbrugere i nogle EU-lande køber el fra energiselskaber i andre EU-lande.
En håndfuld lande står derfor i den situation, at de er afhængige af, at andre landes energiselskaber vil betale pengene til dem, så de kan give dem videre til deres borgere.
Til sidst skal EU-landene målrettet finde dem, der er hårdest ramt af høje elpriser. Det er dog en vanskelig øvelse. Selv i et lille og højt digitaliseret land som Danmark. Det viste sagen om varmechecken.
Presset for at hjælpe borgerne er dog så stort, at flere kilder åbner for, at EU vil acceptere, at pengene - ligesom varmechecken - ikke rammer fuldstændigt præcist blandt borgerne.
- Man behøver ikke ramme lige i plet. Bare man rammer skiven, som en kilde formulerer det.
/ritzau/