Deres forfædre stod for 100 år siden over for hinanden i skyttegravene i Flanders Fields, området i belgiske Flandern, hvor nogle af Vestfrontens hårdeste slag blev udkæmpet under Første Verdenskrig.
Torsdag aften har EU's stats- og regeringschefer indviet en rund fredsbænk på den tidligere krigsskueplads i Ypres.
Ikke blot for at mindes de omkring 550.000 soldater, der døde her under krigen, og deres ødelagte familier. Men også for at markere, at Europa i dag står for fred.
En fred, de har tænkt sig at vogte over.
- Det er fire generationer siden, hundrede år. Men mindet er intakt. Det er det, vi - repræsentanter for vore 28 forenede lande - bekræfter her. Vi er agtpågivenhedens vogtere, siger EU's belgiske præsident, Herman Van Rompuy, inden indvielsen.
I sin tale på engelsk, fransk, flamsk og tysk mindes han den spiral af selvdestruktion, der for 100 år siden opslugte "dette kontinent af civiliserede nationer":
- Det er op til os i ord og handling at sætte en stopper for nye spiraler, holde tilliden ved lige, bevare freden - denne fred, som man kan drømme om varer evigt - "zum ewigen Frieden".
En efter en og med alvorlige miner sætter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes 27 EU-kolleger efterfølgende en lille rød porcelæn-valmue med deres landes flag fast på bænken, hvor ordet fred er indgraveret i EU's 24 officielle sprog.
Det var i og omkring valmuemarkerne ved Ypres, at tre af Første Verdenskrigs største slag blev udkæmpet. Den canadiske militærlæge John McCrae har i sit krigsdigt "In Flanders Fields" beskrevet, hvordan valmuerne spirede frem midt i ødelæggelserne.
Efter mindehøjtideligheden og indvielsen af fredsbænken, som Herman Van Rompuy kalder et meditativt sted, byder han nu som topmødevært EU-lederne på en middag i Ypres' gamle klædehal, hvor EU's politiske prioriteringer i de næste fem år diskuteres.
/ritzau/