Det bliver nok alligevel ikke i år, EU sætter en stopper for, at det er meget dyrere at gå på Facebook via mobilen, ringe til kæresten eller sms'e med vennerne, lige så snart man bevæger sig over grænsen.

Efter at både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet i løbet af de seneste to år har lagt op til, at roamingafgifterne helt skulle forsvinde fra årsskiftet, præsenterer de 28 medlemslande nu en række forbehold. Og skubber fristen til 2018.

Det lettiske EU-formandskab, der skal forhandle den endelige lovgivning på plads med parlamentet på vegne af landene, har onsdag fået opbakning til et forhandlingsmandat, der skruer kraftigt ned for ambitionerne.

I stedet for helt at afskaffe roamingafgifterne, som er den pris for eksempel danske abonnenter betaler for at bruge deres mobil i udlandet, ser medlemslandene i højere grad ud til at gå telefonselskaberne i møde.

Landene lægger nu op til, at man kun skal kunne ringe, sms'e og surfe på internettet uden roamingafgifter i et begrænset omfang.

En pressemeddelelse fra forhandlingerne, der onsdag er foregået blandt EU-ambassadørerne i Bruxelles, beskriver ikke præcis, hvad begrænsningen skal være.

Men ifølge Ritzaus oplysninger har det været diskuteret, at det op til syv dage om året skal være afgiftsfrit at tale i telefon i fem minutter, sende fem sms'er og downloade fem megabyte data.

Når den roamingfri kvote - hvor høj den end måtte blive - er opbrugt, skal mobilselskaberne have lov til at opkræve flere penge for udlandstelefoni end for rent nationale tjenester. Dog med en øvre grænse, der svarer til de udenlandske selskabers pris.

Hvis danske TDC for eksempel betaler spanske Telefonica fem kroner for at håndtere en samtale til eller fra en dansk telefon på ferie i Spanien, må TDC kun opkræve fem kroner fra kunden.

Men det må de så også godt, selv om samme samtale i Danmark måske kun ville have kostet to kroner.

EU-Parlamentet stemte allerede i april sidste år ja til helt at afskaffe de dyre priser på sms'er, opkald og internetbrug i udlandet.

Med onsdagens mandat kan det lettiske formandskab nu sætte gang i møderne for at prøve at nå til enighed med parlamentets forhandlere om den endelige lovgivning.