EU-lande, der ikke vil være med i en omfordeling af EU's kvoteflygtninge, kan midlertidigt betale sig fra det.
Det foreslår EU-Kommissionen onsdag i et udspil til en omfattende reform af det nuværende asylsamarbejde, der er brudt sammen, efter at over 1,2 millioner asylansøgere sidste år ankom til EU.
Prisen for at slippe skal være 250.000 euro (knap 1,9 millioner kroner) per flygtning, foreslår EU-Kommissionen.
Kernen i forslaget går ud på at supplere det nuværende Dublin-system, der fastslår, at første ankomstland skal behandle en asylansøgning med en såkaldt fairness-mekanisme.
Idéen er med andre ord at indføre endnu en af de ellers stærkt omdiskuterede fordelingsmekanismer, der kan udløses under kriser med store flygtningestrømme.
Danmark, der er lodret imod EU's flygtningekvoter, er i dag med i samarbejdet om Dublin-forordningen gennem en parallelaftale.
Hvis EU vedtager ændringer af reglerne, skal Danmark som udgangspunkt sige ja til reformerne for at blive ved med at være med eller vælge at stå helt uden for samarbejdet.
Men regeringen frygter samtidig, at Danmark kan blive "en asylmagnet" ved at stå uden for Dublin-samarbejdet uden mulighed for at sende asylansøgere tilbage til første ankomstland i EU.
Det er ikke kun Danmark, der er imod flygtningekvoter, og forslaget bliver spået en hård landing rundt omkring i EU-landene.
Både Ungarn og Slovakiet har besluttet at klage til EU-Domstolen over EU's obligatoriske flygtningekvoter, og samtidig har Ungarn bebudet en folkeafstemning om flygtningekvoterne i løbet af efteråret.
Men EU-Kommissionen klør på. Og ifølge forslaget skal et nyt såkaldt "referencetal" beregnet ud fra et lands størrelse og bruttonationalprodukt danne grundlag for fordelingsmekanismen.
Den skal aktiveres automatisk, hvis et medlemsland modtager uforholdsmæssigt mange asylansøgere.
Overstiger asyltilstrømningen i et medlemsland 150 procent af referencetallet, skal nye asylansøgere fordeles rundt til andre EU-lande, indtil referencetallet er kommet ned igen, hedder det ifølge EU-Kommissionens forslag.
EU's asylagentur skal forstærkes og ifølge forslaget have til opgave at sikre større ensartethed i bedømmelsen af asylansøgninger i medlemslandene.
Samtidig skal procedurer strømlines med korte tidsfrister for at behandle asylansøgninger og i givet fald anmode om overførsel til et andet EU-land, der derefter skal have en måned til at behandle anmodningen.
EU-Kommissionen vil også reformere den såkaldte Eurodac-forordning, der fastslår reglerne for at tage fingeraftryk af asylansøgere og opbevare fingeraftrykkene i en fælles database. Det samarbejde er Danmark i dag også med i via en parallelaftale.
Samarbejdet skal udvides til også at omfatte fingeraftryk af ulovlige migranter, så det bliver nemmere at holde styr på, hvordan de i givet fald bevæger sig rundt i EU.
Desuden skal EU-landene lægge flere oplysninger end i dag ind i Eurodac-databasen, herunder foto foruden navn, fødselsdato, nationalitet, identitetsdetaljer og rejsedokumenter.
/ritzau/