Der bliver stadig fanget for mange torsk i de danske farvande, til at torsken kan nå at følge med.

Men generelt ser det enten bedre eller - for de fleste bestandes vedkommende - ligefrem godt ud for fiskebestandene i Østersøen, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Det er vurderingen fra EU-Kommissionen, der tirsdag i Bruxelles inviterer til offentlig høring som oplæg til, at kommissionen til efteråret offentliggør sit årlige forslag til næste års fiskekvoter.

Kvoteudspillet baserer sig på en videnskabelig vurdering af, hvor mange fisk der skal til for at opretholde en bæredygtig bestand.

Her er kommissionens vurdering, at langt de fleste fiskearter i danske farvande enten allerede er eller i 2016 vil nå det bæredygtige niveau, kaldet MSY (forkortelse for maximum sustainable yield, red.).

I Østersøen fiskes sild og brisling allerede i år på det anbefalede niveau, mens MSY-målet ventes at kunne nås for den vestlige torsk i 2016.

I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er de fleste fiskearter allerede inden for rammerne, mens der stadig er problemer for torsken.

Kommissionen konstaterer, at dødeligheden for nordsøtorsk er bragt ned, og at bestandens størrelse vokser.

Men eksperterne vil ikke afvise, at det især i Kattegat og Skagerrak også til næste år kan være nødvendigt at gøre noget ekstra for at beskytte bestanden af torsk og tunge.

Ifølge kommissionen foregår der fortsat betydelig overfiskning i Middelhavet og Sortehavet, hvor kun 8,6 procent af fiskeriet holder sig under det niveau, der vurderes nødvendigt for at kunne opretholde bestanden.

Årets kvoteudspil imødeses i år med ekstra spænding blandt fiskere i hele EU, fordi det vil være det første efter nye regler, der forbyder fiskerne at smide de fisk tilbage i havet, som de enten ikke må fange eller ikke kan sælge.

Skiftet fra at opgøre fiskene efter den faktiske fangst i stedet for som hidtil efter, hvor mange der bringes i havn, er en markant omlægning af EU's fiskeripolitik og vil for nogle arter og fiskeområder skulle indfases over flere år.