Til trods for, at EU-Kommissionen onsdag har fremlagt tre økonomiske anbefalinger til, hvordan Danmark får gang i væksten og sikret arbejdspladser, er der også plads til ros til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og regeringens mange reformer.
- Regeringen har en ambitiøs reform- og moderniseringsdagsorden, hedder det i kommissionens redegørelse, som fortsætter:
- I det seneste år er der gennemført en række reformer, der sigter mod at håndtere disse udfordringer - og som samtidig sikrer balance mellem offentlige indtægter og udgifter.
Kommissionen anbefaler, at Danmark styrker konkurrenceevnen og produktiviteten.
Der er behov for at hæve uddannelsesniveauet og øge arbejdsindsatsen.
Derudover er der behov for en fortsat modernisering af den offentlige sektor.
/ritzau/