Nu risikerer passagerer fra Kastrup Lufthavn ikke længere at skulle igennem et ekstra sikkerhedstjek ved ankomsten til andre lufthavne i EU. Det skriver Ritzau.
Lufthavnen i Kastrup har været under skærpet opmærksomhed siden EU-Kommissionen i sommer afslørede, at lufthavnen ikke levede op til den fælles EU-standard for blandt andet sikkerhedskontrol af passagererne. Men det ophører nu.
EU-Kommissionens beslutning kommer efter, at Statens Luftfartsvæsen (SLV) har aflagt mere end 25 tilsynsbesøg i Kastrup siden midten af juli for at tjekke forholdene.