EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso roser Folketinget for at have stemt ja til Lissabon-traktaten torsdag.
- Traktaten giver en mere effektiv, demokratisk, ansvarlig og stærk union. Jeg vil gerne takke den danske regering for dens konstruktive rolle under forhandlingerne af traktaten og hylde det eksempel, som det danske parlament har sat, når det gælder åbenhed og granskning af europæisk lovgivning, lyder det fra kommissionsformanden, skriver tv2.dk.
Barroso roser desuden Folketinget for at være dygtigt til at analysere lovforslag fra EU.
Ifølge Barroso er Danmark det 10. af de 27 medlemslande, som ratificerer traktaten.