Arbejdet med at lave en dansk parallelaftale om det europæiske politisamarbejde, Europol, trækker ud, og aftalen kommer sandsynligvis ikke på plads, før det er for sent.

Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før vælgerne endnu en gang skal til stemmeurnerne for - ligesom i december sidste år - at tage stilling til, hvad Danmark skal stille op med sit retsforbehold.

Sådan lyder vurderingen fra EU-ekspert og ph.d. i jura Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet.

- Lige siden det blev et nej 3. december, har jeg ventet på, at der skulle udskrives en ny folkeafstemning, siger han.

I 2017 overgår det europæiske politisamarbejde til at være overstatsligt samarbejde.

Læs også:

Voldtægtsmænd og mordere: Her er Europas mest efterlyste

Og i den forbindelse spænder det danske retsforbehold ben for fortsat dansk deltagelse, medmindre Danmark når frem til en løsning på Europol-problemet inden.

- Jeg betragter det som helt urealistisk, at man kan nå at lave en parallelaftale, inden det nye Europol bliver operativt fra 1. april 2017.

- Når man skal indgå en parallelaftale, kræver det så mange menneskers godkendelse undervejs. Proceduren er så kompliceret, langtrukken og omfattende, at rigtig mange mennesker skal involveres i det projekt, siger Henning Fuglsang Sørensen.

Læs også:

Red Barnet beklager nej: Vi kunne have hjulpet 100 millioner børn

Da danskerne stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december, stod det tidligt klart, at der var opbakning fra samtlige Folketingets partier til i stedet at gå efter en parallelaftale om politisamarbejdet.

Men hvad aftalen mere præcist skal omfatte, er der nu - mere end fire måneder senere - stadig ikke fuld enighed om.

Folketingets partier har diskuteret spørgsmålet på et møde onsdag i Udenrigsministeriet.

Regeringen ønsker, at Danmark tilslutter sig et par af de øvrige retsakter, som danskerne stemte nej til ved folkeafstemningen 3. december.

Det drejer sig konkret om den europæiske efterforskningskendelse, det europæiske system for registrering af flypassagerer samt Eurojust, hvor de europæiske anklagemyndigheder samarbejder.

Når de danske politikere er blevet enige om, hvad en parallelaftale skal omfatte, venter et møjsommeligt arbejde i EU, som næppe prioriterer Danmarks hovedpine om Europol-samarbejdet højt, pointerer Henning Fuglsang Sørensen.

- Der er meget, der taler for, at EU har ret travlt i øjeblikket, siger han og nævner som eksempler udfordringerne med flygtninge og Schengen-samarbejdet.

Læs også:

5.800 billeder af danske teenagepiger delt på russisk hjemmeside