Da flygtningestrømmen var på sit højeste, sendte Slovenien og Østrig et antal asylansøgere tilbage til Kroatien, som var det EU-land, de først var nået til.
Det siger EU-Domstolen god for onsdag.
Spørgsmålet om, hvordan asylansøgere skal registreres og distribueres, har i høj grad delt EU-landene siden 2015, hvor mere end en million ankom og blandt andet nåede de danske motorveje.
Det fastslås i dommen, at Kroatien havde ansvaret for at behandle asylansøgningerne fra de personer, som nåede landets grænser.
Flygtninge- og migrantstrømmen var altså ikke nok til at sætte Dublin-forordningen ud af drift.
Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Dommen handler om to konkrete sager, som er behandlet sammen.
Sidste år nåede en syrer og medlemmer af to afghanske familier Kroatien, men var ikke i stand til at fremvise gyldigt visum.
De kroatiske myndigheder sendte dem derfor til den slovenske grænse, så de kunne rejse videre til et andet medlemsland og søge asyl.
Syreren og afghanerne søgte om beskyttelse i henholdsvis Slovenien og Østrig.
Men de to lande påpegede, at de var rejst ind i Kroatien først. Ifølge Dublin-forordningen er det op til det første medlemsland, de nåede i EU, at behandle ansøgningen, lød det.
Og det bakker EU's øverste domstol op om.
I 2015 krydsede mere end 850.000 den såkaldte Balkan-rute for primært at nå Tyskland, da landet åbnede sine grænser.
En gruppe asylansøgere hævdede i en anden retssag, at flygtninge- og migrantstrømmen havde skabt exceptionelle omstændigheder, der ville suspendere Dublin-forordningen.
De omstridte regler ses af nogle som en urimelig byrde på sydlige og fattigere EU-lande som Grækenland, Italien og Kroatien.
Asylreglerne er midlertidigt suspenderet for Grækenland, som sammen med Italien har været de største ankomststeder for de hundredtusindvis af migranter, som flygter fra krig eller fattigdom i Mellemøsten og Afrika.
/ritzau/