Inters topscorer Samuel Eto'o stangede i weekendens nederlag mod Chievo forsvarspilleren Bostjan Cesar hårdt i brystet.
Episoden, der giver flashback til Zinedine Zidanes skalle i VM-finalen fra 2006, koster camerouneren tre spilledages karantæne, samt en bøde på 30.000 euro.
Kampens dommer så ikke episoden, hvor Eto'o efter en nærkamp med Cesar løb hen og nikkede forsvareren i brystet. Derfor har det italienske fodboldforbund brugt tv-optagelser til at dømme angriberen.
Da dommeren intet så, spillede Eto'o kampen færdig og fik endda reduceret til 2-1 i overtiden.
Inter må dermed undvære den farlige skarpretter i kampene mod Parma, Lazio og Cesena.
Se situationen her.