"Pas på, hvad du stikker op i næsen". Den formaning har børn verden over hørt mange gange før.
Men for en lille kinesisk dreng blev den velmenende formaning pludselig til dyb alvor. Den 14-måneder gamle dreng Li Jingchao legede med spisepinde, da han faldt og en af spisepindene borede sig op i hans næse.
"Den ramte det dybe område af hans hjerne. Fire centimeter af spisepinden var inde i hans kranie," siger Doktor Sun Wei til CNN.
Jingchaos mor Zhao Guilu så ikke selv, hvad der skete. Hun var et andet sted i huset, da hun pludselig hørte sin søn græde. Og straks kørte ham til nærmeste hospital.
Neurokirurger gjorde hurtigt klar til operation og barberede drengens hoved i tilfælde af voldsomme blødninger. Men i stedet kunne de hive spisepinden ud med de bare næver - uden en dråbe blod.
Var spisepinden bare gået et lille stykke længere op, kunne den ifølge lægerne have forårsaget livstruende blødning. Og havde den drejet blot en anelse til siden, kunne den lille dreng være blevet lam for livet.
"Spisepindens placering er helt utroligt heldig for ham," siger doktor Sun.