I artiklen Svenskerne snuser sig fra døden (Nyhedsavisen 26.maj) fremhæves svenskere som mere fornuftige i deres tobaksforbrug, og der spekuleres i, at brugen af snus kunne være en medvirkende årsag til, at svenskere lever længere.
Andre aktuelle artikler har imidlertid peget på, at det ikke er lige så let at bruge snus i Danmark og det øvrige Europa, som det er i Sverige. I Danmark er kun de mest traditionelle former for røgfri tobak tilladt. De former, som kunne fungere som reelle alternativer for mange rygere, er dermed forbudt.
Tobaksforskeren professor Brad Rodu (som man kan læse om på www.smokersonly.org) hævdede således i 2005, at en legalisering af de svenske former for snus kunne redde omkring 200.000 liv om året på europæisk plan.