Gruppefavoritterne fra Portugal var også i kamp lørdag aften, hvor det blev til den ventede storsejr over Malta. 4-0 vandt portugiserne på mål af Brian Said (selvmål), Almeida, Simao og Nani.
I Danmarks kamp havde Morten Olsens tropper svært ved at spille sig til de store chancer. Tættest på et mål kom Nicklas Bendtner i første halvleg, da han skød på indersiden af stolpen.
I følge landstræneren var resultatet i orden i forhold til kampens udvikling, hvor Ungarn i 2. halvleg pressede Danmark langt tilbage på banen.
"Nu hører jeg resultatet fra Sverige-Albanien, og de første kampe er utroligt svære for alle, så jeg tror, vi må sige, at det var det, vi kunne få ud af den kamp," sagde Morten Olsen efter kampen.
På onsdag tager Portugal hjemme i Lissabon imod Danmark.
-Newspaq