Administration 

Et nyt og stærkt erhvervsfremmesystem går i luften

PRM / Et nyt og stærkt erhvervsfremmesystem går i luften

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

Lovene implementerer den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om et forenklet erhvervs- og turismefremmesystem, der skal give danske virksomheder et fokuseret og fremtidssikret system, hvor færre penge går til administration og flere på at møde virksomhedernes behov.

Lovene virker fra den 1. januar 2019, men allerede nu træder de bestemmelser i kraft, der etablerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

"Det er på tide og godt for virksomhederne, at erhvervsfremmeindsatsen bliver forenklet og moderniseret. Med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får indsatsen et sammenhængende strategisk fokus, der kan give meget større effekt for erhvervsudviklingen - både lokalt og på tværs af landet".

En sammenhængende strategi for erhvervsfremme

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager den indsats, der før lovens vedtagelse blev varetaget af de 147 medlemmer af de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som alle nedlægges.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får derfor til opgave at udfærdige en sammenhængende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats og for at sætte gang i og finansiere tiltag, der understøtter strategien.

Der er udpeget 17 medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Jakob Riis, adm. direktør for Falck, er udpeget som formand.

Bestyrelsesformand Jakob Riis:

"Jeg ser meget frem til samarbejdet i den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er et stærkt hold, der stiller op. Min ambition er, at vi sammen får lagt en klar strategi for erhvervsfremmeindsatsen, så den bedst muligt understøtter virksomhederne i omstillingen til nye teknologier og markedsvilkår, og dermed den fremtidige vækst og udvikling i Danmark."

Specialiseret vejledning for alle virksomheder

Med lovens vedtagelse etableres desuden seks tværkommunale erhvervshuse i København, Sorø, Odense, Haderslev, Aarhus og Aalborg med seks filialer i henholdsvis Rønne, Hillerød, Vordingborg, Horsens, Herning og Nykøbing Mors.

Erhvervshusene skal være Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses lokale sparringspartner og fungere som stærke kompetencecentre for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning af virksomhederne om drift og udvikling.

Det betyder, at den specialiserede erhvervsservice, som tidligere kun var tilgængelig for en lille gruppe vækstvirksomheder nu kommer til at gavne alle virksomheder.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

"De nye erhvervshuse giver indsatsen en stærk lokal forankring og vil kunne hjælpe virksomhederne videre i deres udvikling. Jeg er meget tilfreds med, at kommunerne på den måde også tager et større ansvar for erhvervsfremmeindsatsen. For det er forudsætningen for, at vi får et system, der både er mere enkelt for virksomhederne, og som styrker den lokale forankring."

Erhvervshusene vil også være den lokale indgang for virksomhederne i forhold til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation.

Formand for KL, Jakob Bundsgaard:

"Kommunerne er i fuld gang med at planlægge og ser frem til en tydeligere og større rolle på området. For kommunerne bliver 2019 et overgangsår, hvor vi er opsatte på at få et tæt samspil mellem erhvervsliv og de tværkommunale erhvervshuse. Den kommunale forankring er afgørende for at skabe vækst i Danmark."

Erhvervshusene bliver finansieret af kommunerne, som også indgår resultatkontrakter med det enkelte erhvervshus.

Fakta - Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Bestyrelsen betjenes af et nyt sekretariat i Silkeborg. Medlemmerne af bestyrelsen er:

  • Jakob Riis (formand), adm. direktør, Falck A/S.
  • Peter Rindebæk, COO, Bladt Industries A/S
  • Betina Hagerup, direktør, KMD A/S
  • Nicolai Hansen, direktør, KMC Amba
  • Dorte Zacho Martinsen, direktør, BM Silo A/S
  • Steen Munk, vicedirektør, Nykredit Bank A/S
  • Dorte Krak, adm. direktør, Arp-Hansen Hotel Group A/S
  • Ejner K. Holst, næstformand, LO
  • Claus Jensen, formand, CO-Industri
  • Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune
  • Gert Jørgensen, borgmester, Sorø Kommune
  • Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense Kommune
  • Morten Slotved, borgmester, Hørsholm Kommune
  • Peter Sørensen, borgmester, Horsens Kommune
  • Stephanie Lose, regionsrådsformand, Region Syddanmark
  • Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet
  • Line Nørbæk, erhvervspolitisk direktør, Erhvervsministeriet

Fakta - bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsens formand er udpeget personligt af erhvervsministeren.

De seks medlemmer, der repræsenterer virksomhederne, er udpeget efter indstilling fra erhvervslivets organisationer, mens to medlemmer er udpeget efter indstilling fra arbejdstagerorganisationer.

De fem kommunale medlemmer er udpeget direkte af Kommunekontaktrådene (KKR), mens ét medlem er udpeget direkte af Danske Regioner.

Uddannelses- og Forskningsministeren har udpeget repræsentanten fra en videninstitution. Endelig har erhvervsministeren udpeget et medlem, der repræsenterer staten.

Medlemmerne af bestyrelsen udpeges i kraft af deres personlige og faglige kvalifikationer.

Kontakt:

Presserådgiver Ditte Vibe Petersen tlf.: 91337097 email: divipe@em.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere

retten i Sønderborg
Krimi

Dom: Udvist efter bølge af indbrud

depressiv kvinde skygge
Nyheder

Mangel på sengepladser kan skabe psykiatriske svingdørs-patienter 

Teen
Nyheder

Te tilbagekaldes: Drik den ikke

politi dansk
Krimi

Taget af politiet med over 130.000 ulovlige piller

Unge spiller fodbold.
Sport

F.C. København opretter ny forening for børn og unge

 tyv stjæler vin
Nyheder

Købmænd giver op: Anmelder ikke butikstyvene mere

bison i Yellowstone
Helt vildt

Video: Bison slynger bedstefar flere meter op i luften

Lego kunst
Underholdning

Millioner af LEGO-klodser bliver til kunst i København

Rodet køkken
Livsstil

Rod koster dig penge - og cirka 25 minutter af din tid hver dag

Livredder
Nyheder

I år er risikoen ekstra stor, hvis du bader

far med barn
Nyheder

Færre børn sparer samfundet milliarder