Man kan ikke forlange meget, når man fylder 202 år. De fleste havde da også glemt H.C. Andersens fødselsdag
Af Andrea Bisgaard
anbi@avisen.dk
@BRØD:»Øhhhh .... er det i dag, han har fødselsdag?«
H.C. Andersens 202 års fødselsdag så ud til at komme bag på de fleste, da den i går blev fejret i det indre Odense med musik, teater og et hav af blafrende Dannebrog.
De solfylde gågader var ellers tætpakket med mennesker, der imidlertid var mere interesserede i butikkernes slagtilbud end forfatterens fødselsdag.
Et stille tillykke
Mange måtte imidlertid trække en ekstra gang på smilebåndet, når en af de utallige mimere fra Mimeteatret og Ryslinge Højskole løb bagefter de fortravlede husmødre og købelystne teenagere og abede efter .
På amfiscenen ved Brandts blev fødselsdagen fejret med rockmusik fra lokale bands fra øvestedet Kansas City.
Alt imens travede det officielle Odense rundt på rådhuset, i kirker og på museer for at markere dagen. Johannes Møllehave stod bag alteret i Domkirken og på rådhuset fik en verdenskendt forfatter overdraget et hædersdiplom.
Men den rigtige fest blev holdt i gaderne – og så skidt med, at de færreste huskede dagen til at begynde med. Næste år fylder han jo 203 år.