Der er et magtskifte på vej i et af verdens mest lukkede lande.
Det er i Nordkorea, hvor Koreas Arbejderpartiet den 28. september mødes for at vælge ny ledelse.
Meddelelsen kommer fra landets eget officielle nyhedsbureau.
"Koreas Arbejderpartis (WPK) konference for at vælge en ny ledelse finder sted i Pyongyang den 28. september," lyder det fra det officielle nyhedsbureau i Nordkorea, KNCA ifølge BBC.
Gennem længere tid har det internationale samfund spekuleret i, at lederen Kim Jong-il blev ramt af et slagtilfælde i 2008 og derfor ønsker at overgive magten over det lukkede styre til sin yngste søn Kim Jong-un.
Man ved meget lidt om sønnen, der er er uddannet i Schweitz. Han er 26 eller 27 år gammel, men det er aldrig lykkes for et vestligt medie at tage et billede af ham.
Kim Jong-il overtog magten efter sin fars død i 1994.