De såkaldte Nigeriabreve er tilbage.
Nigeriabreve er et svindelnummer, som særligt huserede i Danmark i 80'erne. Dengang foregik det med almindelige breve, som var sendt fra Nigeria eller andre afrikanske lande til tilfældige danskere.
I dag er det blandt andet Facebooks beskedtjeneste, Messenger, som svindlerne bruger til at komme i kontakt med deres ofre, skriver faktatjekmediet TjekDet.
Svindlen foregår ved, at offeret får tilbudt en andel af en stor arv, mod at den resterende del skal gå velgørende formål. Arven loves overført til offerets danske konto. I stedet ender det med, at offeret mister store beløb, som angiveligt skal betales i omkostninger til bank, advokat og administration.
78-årige Jimmi Nilsson er et af de danske ofre. Han nåede at tabe 163.000 kroner, inden han henvendte sig til TjekDet for at finde ud af, om han var ved at blive svindlet.
Forud var gået en månedlang korrespondance med svindlerne, hvor Jimmi Nilsson modtog en lang række bankdokumenter og advokatskrivelser, der fremstod så ægte, at han lod sig narre. Han modtog også en dødsattest på den, hvis formue skulle overføres til ham.
Jimmi Nilsson betalte omkostningerne i den tro, at betalingerne var nødvendige for at han kunne få overført fondens midler.
- Den første overførsel var på 45.000 kroner, og jeg tænkte, at den chance tør jeg godt tage, forklarer Jimmi Nilsson, der stolede på de personer, han var i kontakt med. Derefter fulgte flere opkrævninger, som han også valgte at betale, inden han fik mistanke.
Jimmi Nilssons historie er ikke et enkeltstående tilfælde i Danmark.
Rigspolitiets nationale center for særlig kriminalitet, NCIK, har de sidste år modtaget et stigende antal anmeldelser fra danskere, som er blevet snydt af Nigeriabreve.
I 2019 fik politiet 16 anmeldelser. I 2023 var tallet 37 - altså mere end en fordobling. Og antallet af svindlede er sandsynligvis meget større, vurderer Kresten Munksgaard, som er leder af forebyggelse og analyse ved NCIK.
- Der er borgere, som er blevet snydt for tusinder af kroner, men som ikke anmelder det, fordi de skammer sig over det, eller fordi de tænker, at det kan politiet nok ikke gøre så meget ved, siger Kresten Munksgaard til TjekDet.
Derudover er der alle dem, som er forsøgt svindlet, men hvor det ikke lykkedes.
- Mange af os har sikkert modtaget et Nigeria-brev på mail eller også er det røget direkte i spamfilteret, og hvis man ikke hopper på det, så er man nok ikke særligt tilbøjelig til at anmelde det, siger Kresten Munksgaard.
Han understreger dog vigtigheden af, at man anmelder det til politiet, hvis man er blevet svindlet.
- Det giver nogle udfordringer efterforskningsmæssigt, hvis der er tale om pengeoverførsler til udlandet, men hvis man er blevet svindlet, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet. Både så vi kan se på de efterforskningsmuligheder, der måtte være, men vi bruger også oplysningerne i anmeldelser, når vi skal forebygge, at kriminaliteten overhovedet finder sted.
Jimmy Nilsson har valgt at stå frem.
- Jeg har været alt for naiv. Men jeg står frem med min historie, for at andre måske kan undgå at ryge i samme fælde, siger Jimmy Nilsson til TjekDet.