I adskillige år har unge indvandrere har haft umådeligt svært ved at komme i praktik få en rigtig praktikplads og har i stedet været henvist til praktik på tekniske skoler, der slet ikke har vist sig at give den samme adgang til arbejdsmarkedet. Men nu kommer det økonomiske opsving og boomet i antallet af praktikpladser også indvandrerne til gode.
I 2003 var 69 procent i gang med en rigtig praktikplads. Nu er 86 procent i sving. Andelen af indvandrere i skolepraktik er halveret til 14 procent, oplyser Undervisningsministeriet.
»Vi ved, at elever i skolepraktik lagt oftere falder fra uddannelsen – og hvis de gennemfører, så er det sværere at få et arbejde bagefter. En rigtig praktikplads er afgørende for at få et job og fastholde unge i deres uddannelse,« siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Taskforce
Regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale indgik i efteråret 2003 en aftale, som satte gang i en række initiativer for at få flere unge i rigtig praktik. Desuden har Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet nedsat en taskforce, der samarbejder med otte erhvervsskoler, der har mange unge indvandrere gående.
»Jeg glæder mig over, at flere danske unge med indvandrerbaggrund får en praktikplads. Det vidner om, at vores initiativer virker efter hensigten. Vi har hårdt brug for alle unge i Danmark, uanset etnisk herkomst,«, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).