I 1950'erne og 1960'erne var hun lige så populær, som Cameron Diaz og Angelina Jolié har været det i de forgange årtier.
Men nu ser det ud som om, at den tidligere filmdiva Zsa Zsa Gabor er ved at forlade scenen for sidste gang.
I går blev hun indlagt på Los Angeles UCLA Medical Centre, efter hun pludselig var begyndt at spytte blod op.
Kort efter nytår fik Gabor amputeret et stykke af sit højre ben, efter hun i juli sidste år fik to blodpropper. Lægerne vurderede, at hun havde risiko for at få endnu en blodprop, hvis benet ikke blev fjernet.
I løbet af efteråret har de nærmeste ved flere lejligheder taget afsked med den berømte skuespillerinde, og nu er den altså rigtig gal igen.
Hvordan den ungarsk fødte diva har det efter indlæggelsen er fortsat uvist, men Gabors mand, Frederic von Anhalt, frygter det værste.
Kilde: TMZ