Vinder Morten Messerschmidt injuriesagen mod B.T, skal han
være velkommen tilbage i sit gamle parti Dansk Folkeparti. Det slår Søren
Espersen fast.
Tror du, Morten Messerschmidt bliver medlem af Dansk
Folkeparti igen?
- Det håber jeg, han gør. Morten meldte sig jo ud for at
skåne os, og det lettede os utrolig meget. Men hvis han vinder sagen mod B.T,
så tror jeg, han melder sig ind i Dansk Folkeparti igen. Han er jo glad for
Dansk Folkeparti – ikke som Louise Frevert, siger Søren Espersen, der
udelukker, at der er plads til Louise Frevert i folketingsgruppen igen.
- Den dør er lukket!
Er Morten Messerschmidt også velkommen tilbage i
folketingsgruppen?
- Det er helt afhængigt af, hvordan det udvikler sig. Jeg
kan bare sige, at han selv kan melde sig ind, siger Søren Espersen.
Men hvis nu han vinder sagen?
- Vi tager som udgangspunkt, at han vinder sagen mod B.T. med
piber og trommer. Der er ingen tvivl om, at han er velkommen tilbage. Morten er
en vi har været utrolig glade for, og han har talt utrolig pænt om os, og det
er jo et utroligt skridt at tage for en 26-årig mand, siger Søren Espersen.