Der er garanti for masser af mål og dramatik. når to af Superligaens mest offensive mandskaber, FC Midtjylland og Esbjerg, tørner sammen.
Således også i går, hvor det ikke var til at se, at det var midtjyderne, der stadig har masser at kæmpe for i toppen af tabellen, mens esbjergenserne stort set kun har æren at forsvare.
Vestjyderne løb med den samlede sejr på 3-2 efter en bølgende målfest, hvor først Esbjerg og siden FC Midtjylland var foran, før Søren Rieks med fem minutter tilbage sikrede Esbjerg sejren.
Midtjyllands to mål afslørede endnu engang dybe huller i de bagester rækker hos Esbjerg, der derimod har helt styr på det offensive spil. Især unge Martin Vingaard glimrede med sine to mål - det ene et perfekt udført frisparksmål.
Trods en pauseføring formåede FC Midtjylland aldrig at knække Esbjerg i anden halvleg, og en uretfærdig udvisning af Kolja Afriyie ved stillingen 2-2 knækkede definitivt midtjyderne.