Esbjerg viste den målfarlige side frem mandag, da holdet bombede seks kasser ind mod Lyngby, og træner Troels Bech vil ikke ændre formlen:
»Kynisk vurderet kan det godt være, vi burde stille os tilbage mod AaB, men vi tror, der skal noget andet til, hvis vi skal vinde, og det vil vi gerne vise vores publikum. Vi tror på egne styrker og ønsker ikke at fedte os igennem,« siger han.
AaB er kun ét point fra bunden og vil formentlig yde noget større modstand, end Lyngby gjorde. Nordjyderne har desuden målfarlige Rade Prica med igen.
JAME