Solen skinnede over Esbjerg Stadion søndag eftermiddag og tilsmilede hjemmeholdet med fodboldmæssig succes.
Gæsterne fra Aalborg kom til det vestjyske med en placering som nummer to i ligaen, men det kunne man ikke se i anden halvleg, hvor de blå-hvide fra Esbjerg styrede kampen.
Efter 57. minutters spil lykkedes det for Esbjerg at score, da Jesper Jørgensen sikkert lægger bolden ind bag ved Karim Zaza på et straffespark, som kort forinden er begået mod Søren Rieks.
Med et kvarter tilbage af kampen sikrer Jeppe Mehl hjemmeholdet de to point, da han lægger bolden ind over Zaza, der er kommet for langt ud af AaB-målet.
Dagens resultat betyder, at nordjyderne missede chancen for at ligge i toppen af ligaen, mens Esbjerg fB kravler op på en 4. plads med 11 point. AaB ligger nummer to med 12 point efter AGF.