Topholdet Rødovre fik kamp til stregen, da de søndag tog imod EfB Ishockey i Isligaen. Og Rødovre måtte efter et flot comeback i tredje periode alligevel se sig slået 2-3 af rækkens nummer seks.
Det var således gæsterne, der kom bedst fra start med en scoring af Carsten Nielsen i første periode og endnu en af Matias Metsäranta i anden periode til stillingen 2-0.
EfB Ishockey var dog ved at sætte føringen over styr i tredje periode, da Rødovre fik udlignet ved først Jeremy Stevenson og efterfølgende Luke Sellars.
Lidt heldigt formåede Esbjergs David Dostal dog i de døende minutter at få scoret endnu engang og blev dermed matchvinder for jyderne.