Rajko Lekic scorede hattrick, og Anders Nøhr kom på tavlen to gange, da Esbjerg søndag eftermiddag satte Viborg eftertrykkeligt på plads på egen bane. 5-0 blev det i en kamp, hvor de sidste fire mål blev scoret inden for de sidste tyve minutter.
Dermed har vestjyderne givet sig selv en ønskestart på årets superligasæson, efter en skuffende 7.-plads i sidste sæson. Esbjerg fører Superligaen efter to kampe med maksimumpoint og en målscore på 6-0. Viborg derimod er kommet rigtig skidt fra start og har endnu ikke scoret i de første to kampe, hvor de grønblusede til gengæld har lukket syv mål ind.
Mål:
0-1 Rajko Lekic (28.)
0-2 Anders Nøhr (73.)
0-3 Rajko Lekic (78.)
0-4 Anders Nøhr (82.)
0-5 Rajko Lekic (0-5)
Udvisning:
Ingen
Dommer:
Henning Jensen
Tilskuere:
3.164 på Viborg Stadion