Regeringen er nervøs for, om danske landmænd kommer til at tabe penge, når EU-støtten bliver omlagt i en kommende reform af den fælles landbrugspolitik.
Sådan lyder det mandag fra fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) efter et landbrugsministermøde i Bruxelles.
- Det er klart. Det er vi selvfølgelig nervøse for, siger Esben Lunde Larsen.
- Det er en vigtig opgave for os som regering at sikre, at der er et niveau for vores danske landmænd, siger han.
På mødet har ministrene haft en større diskussion om EU-Kommissionens tanker om reform af den fælles landbrugspolitik efter 2020.
Blandt forslagene fra kommissionen er et loft over, hvor mange penge den enkelte landmand i Danmark og andre medlemslande kan få i direkte støtte.
I dag går 80 procent af den direkte støtte til 20 procent af de europæiske landmænd.
Og det skal i fremtiden fordeles på en mere retfærdig måde, mener EU-Kommissionen.
Støtten skal også omlægges, så medlemslandene selv fordeler en større del på så grøn og klimavenlig en måde som muligt.
Desuden skal EU ikke længere styre alting helt ned i detaljen, lyder det i udspillet fra EU-Kommissionen, der kom for to måneder siden.
Esben Lunde Larsen kan ikke sige, om Danmark støtter et loft over støtten til landmænd.
- Du kan ikke sige ja eller nej til de her spørgsmål endnu. Det skal ses ind i, hvordan vi får den samlede pakke strikket sammen, siger ministeren.
Hans bekymring ved debatten om et loft over støtten er de store forskelle mellem landbrugene rundt om i EU-landene.
- Derfor er det helt afgørende, at vi får lavet et system, der er holdbart. Også for lande som Danmark, siger han.
Men overordnet mener ministeren, at debatten om en omfattende reform af EU's landbrugspolitik trækker i den rigtige retning.
- Jeg synes, at det trækker i den rigtige retning, siger Esben Lunde Larsen.
- Men det er klart, at der er nogle slag, der skal tages. Og det kommer vi også til, siger han.
Esben Lunde Larsen forudser, at penge bliver den helt store knast i forhandlingerne.
Men han forudser også stor debat om frygten for mere bureaukrati og om, hvor meget spillerum der kan overlades til de enkelte lande.
/ritzau/