"Vi har ventet på det her i mere end 20 år. For første gang i årtier vil politikerne tilsyneladende følge forskernes anbefalinger til, hvordan vi redder de sidste sørgelige rester af Danmarks skovnatur. Efter en lang række uheldige beslutninger har ministeren en enestående chance for at gøre noget virkelig godt for Danmarks natur og sit eget eftermæle", siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

I dag har Danmarks førende biodiversitetsforskere fremlagt deres forslag til, hvordan dele af den danske natur kan komme sig ovenpå årtiers nedprioritering. Miljø- og fødevareministeren er klar til at handle på forskernes anbefalinger og vil tilsyneladende gennemføre store dele af forslaget.

"Danmark har nogen af verdens førende eksperter i biologisk mangfoldighed. Så det her er en historisk mulighed for at tage de helt rigtige beslutninger i den danske langtidsplanlægning for naturen. De her tiltag vil afgøre, hvilke dyr og planter vores efterkommere kan opleve i vores statsskove om 100 år", forklarer Bo Øksnebjerg.

Den biologiske mangfoldighed - eller såkaldte biodiversitet - har i årtier været under massivt pres i Danmark. Opgørelser viser, at Danmark formentlig kun vil nå to af de 20 biodiversitetsmål, som vi har lovet EU at nå inden 2020. Hele 11 af vores 19 naturtyper er i tilbagegang, og en lang række fugle, insekter og pattedyr er forsvundet eller truede i den danske skovnatur. Det gælder for eksempel sort stork, brunflagermus og skovmår.

Seks ud af ti af Danmarks rødlistede arter er tilknyttet skovene, men alligevel har politikerne og Naturstyrelsen ladet statsskovene lide under et "produktions-regime", der primært har haft til formål at bringe den danske stat indtægter fra for eksempel tømmer. Resultatet er alt for mange steder blevet træplantager i stedet for ægte vilde skove fyldt med masser af forskellige planter, svampe og dyr.

Det vil regeringen nu rette op på, ved at trække skovarbejderne og maskinerne ud og lade en række statsskove stå helt urørte hen. Derfor har Miljø- og Fødevareministeren bedt forskere fra Københavns og Århus Universiteter om at udpege og prioritere de danske statsskovområder, der rummer de mest sårbare og sjældne dyre- og plantearter eller unik skovnatur. Dermed tyder alt på, at dansk naturpolitik står ved en gigantisk skillevej: Natur skal ikke længere bare handle om penge, men nu også om mangfoldighed.

Det var WWF Verdensnaturfonden, der i sin tid pressede urørt skov ind på politikernes og mediernes agenda. Efter langvarigt pres skrev regeringen derfor et mål om mere urørt skov og biodiversitet ind i regeringsgrundlaget efter sidste folketingsvalg. I dag er der så offentliggjort tre rapporter fra forskerne og et forslag til ny urørt statsskov fra regeringen og Dansk Folkeparti. WWF Verdensnaturfonden har sammen med Københavns Universitet tidligere dokumenteret, at det kræver mindst 75.000 hektar skov i hele landet, heraf ca. 22.000 nye hektar i statsskovene, at beskytte skovenes sjældne dyre- og plantearter, men regeringen lægger i dag kun op til at udlægge 13.300 hektar som ny urørt statsskov og anden biodiversitetsskov. Der er imidlertid også andre ting, der undrer WWF's generalsekretær.

"Ministerens udspil afviger i en række tilfælde fra forskernes prioriteringer. Esben Lunde Larsen har f.eks. udpeget en række skove, der er langt nede på forskerens liste, og skovområder, der allerede er beskyttet. Det undrer mig også, at der en overvægt af nåleskove, som er af meget lille betydning for biodiversiteten. Vi vil kæmpe for, at politikerne også her følger forskernes anbefalinger", slutter Bo Øksnebjerg.

Fakta

Af Danmarks anslåede ca. 50.000 vilde dyre-, svampe- og plantearter, er ca. 8.000 arter rødlistevurderet. Af disse lever fire ud af 10 altid i skoven, og seks ud af 10 lever mere eller mindre i skov. Skove og træer er derfor vigtige for en lang række af Danmarks truede og sårbare arter.

I dag er mindre end to procent af de danske skove, både privatejede og offentlige skove, udlagt som natur. For at redde alle sårbare og truede arter (rødlistede) har danske forskere i 2016 peget på, at 13 procent af al dansk skov skal lægges urørt. Det vil koste hver dansker 58 kroner - eller det samme som en pizza - hvert år.

WWF var med til at få regeringen til at skrive biodiversitet og urørt skov ind i regeringsgrundlaget efter valget i 2015.

I forbindelse med Naturpakken 2016 blev forskere fra Center for Markoøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø & Energi, Århus Universitet bedt om at komme med input til Naturstyrelsens udpegning af urørt skov i Danmark.

De danske skove mangler især døde træer, skovlysninger, indre skovbryn og vådområder. Der er blevet mindre og mindre plads til naturen gennem de sidste 200 års skovbrug.

Urørt skov er skov, hvor kommerciel skovdrift ophører.

Naturstyrelsens overskud fra tømmerdriften i de danske skove er på omkring 50 millioner kroner om året, eller ca. 480 kroner per hektar.