Mens valgplakater er et irritationsmoment for mange, så er de for andre blevet en erstatning for den traditionelle idolplakat til teenageværelset.
Det gælder også for to veninder i Aarhus, der har fået en plakat hver.
Selvom de endnu ikke er stemmeberettigede, ved de nemlig udmærket, hvem LA-formanden er.
- Vi har set Alex på Tiktok og synes simpelthen, han er så fin. Vi synes, hans videoer er rigtig gode, siger Silke Sommerskov til TV2 Østjylland.
- Det kunne være lidt sjovt at have sådan en plakat derhjemme, supplerer Kamille Alvad.
Plakaterne blev egentlig brugt til at danne baggrund for et TV2 Østjylland-interview med flere LA-kandidater i Aarhus. Men udover nysgerrige blikke lokkede de løse plakater også flere unge til.
Ligesom Silke Sommerskov og Kamilla Arvad ønskede de et eksemplar til værelset derhjemme.
Liberal Alliance-formanden er da også netop blevet modtaget som en rockstjerne af unge mænd og kvinder, når han han har taget rundt for at sprede partiets politik.
Hans videoer på det sociale videomedie Tiktok har fået dem til at stille sig i kø for en autograf og et billede med politikeren.
Selvom mange af kandidatens Tiktok-følgere endnu ikke er gamle nok til at stemme, så har valgkampen tilsyneladende givet pote. Alex Vanopslagh kan nemlig kalde sig selv den største stemmesluger, der er opstillet i Østjyllands Storkreds.
38.284 personlige stemmer blev det til, hvilket også placerer ham på en fjerdeplads, lige i hælene af Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, blandt hele landets kandidater.
- Jeg er selvfølgelig glad og enormt taknemmelig. Jeg ved godt, at jeg skal lægge mig i selen i den kommende valgperiode, siger han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.