Et erstatningskrav er på vej til Køge-Egnens Renseanlæg på baggrund af vandforureningen i det nordlige Køge. Det skriver Dagbladet Køge. Det var en kombination af en teknisk og en menneskelig, der førte til forureningen af vandet med blandt andet campylobacter og E.coli-bakterier fra Køge-Egnens Renseanlæg.
Først i går eftermiddag, 11 dage efter, at vandforureningen i det nordlige Køge blev konstateret, kunne Køge Kommune meddele, at kilden til forureningen er fundet.
Tilbage står nu spørgsmålet om, hvem der kommer til at sidde med regningen for vandforureningen og de omfattende gener, som den har medført for beboerne og de erhvervsdrivende i området.
I den koordinationsgruppe, som blev nedsat for at håndtere situationen under vandforureningen, har man ifølge Køge Kommunes drifts- og anlægschef, Lars Mørk, endnu ikke taget stilling til denne side af sagen.
Blandt de erhvervsdrivende, der har lidt tab under forureningen, er Lyngens Bageri, og herfra er der allerede i næste uge et erstatningskrav på vej. Bagermester, Jesper Krarup Sørensen, kunne tidligere på ugen berette, at lukningen af bageriet i forbindelse med vandforureningen foreløbig har kostet op mod 200.000 kroner.