Gennem flere år har kommuner, landmænd og vandværker vredet sig i tøjret over de udpegede boringsnære beskyttelsesområder. Miljøministeriet har tegnet stregerne på kortet, og de antager alle mulige former; fra runde til aflange og mangekantede. Dér må man ikke sprøjte.
Nogle mener, det virker, andre gør ikke. Fagfolk sår tvivl om metoden. Men nu er det besluttet fra øverste hold, i et bredt politisk forlig på Christiansborg i 2019, og så går vi pragmatisk til værks i landbruget. Vi tager arbejdshandsken på og ønsker samarbejde, en god proces og en korrekt beregnet erstatning, så vi kan komme videre.
Vi ønsker også, at aftalerne bliver lavet frivilligt i år, inden der 1. januar 2023 bliver udstukket tvungne løsninger fra Ministeriet. Så vi opfordrer med alle virkemidler vores medlemmer i landbrugsforeningerne til at sætte sig til bords med vandværkernes bestyrelser for at få lavet frivillige aftaler. Man kan for eksempel anlægge skov, vildtagre eller lave en årlig dyrkningsaftale, hvis kommunen godkender det.
Alligevel er der tøven. Det er komplekst. Vi VIL gerne, men hvordan GØR vi? Hvordan får vi lige hul på ketchupflasken - for min mangeårige erfaring med sådan nogle erstatningssager siger mig, at når først der er lavet et par gode eksempler, så ruller resten afsted som skidt fra en spædekalv. Der er brug for nogle first movers. Vandværkerne har ikke erfaringer med at lave den slags aftaler, og kommunerne disker op med nogle generiske tilbud beregnet af eksternt firma, som ikke altid har taget det fulde billede i betragtning. Eller i hvert fald ikke set tilstrækkeligt individuelt på sagerne.
Topdygtige specialister er klar
For den individuelle betragtning er nøglen her. Der er forskel på, hvad der bliver dyrket på jorden, på jordens kvalitet og værdi, på den enkelte bedrifts størrelse og økonomi, og ikke mindst på det beskyttede areals størrelse – der i øvrigt løbende kan ændre sig, når data om kortlægning og indvinding af grundvand en gang imellem opdateres.
Vi er i løbende dialog med kommunerne og vandværker for at få den bedste proces. Jeg har været til et massivt antal møder med parterne for at finde ud af, hvordan vi kommer videre.
Jeg så jo gerne, at kommunen kom med et forslag, frem for et tilbud, som vandværket så kan give til lodsejeren. Et forslag kan diskuteres, mens et tilbud ligger mere fast. Det synes jeg er en mere samarbejdende tilgang. Og vi kigger også gerne indad og forsøger selv at starte samarbejder op.
Dengang BNBO – de boringsnære beskyttelsesområder – blev født, organiserede vores rådgivere i landbruget straks et særligt team med speciale heri. Vi har topdygtige specialister i, hvordan sådan en erstatning bør udregnes. Så vi er fagligt klædt på til at tage dialogen.
Mit budskab på vegne af landbruget her er, at vi gerne vil videre, og vi vil gerne i mål med nogle frivillige aftaler – selv om det er svært – hvor erstatningen er beregnet korrekt. Vi vil gerne samarbejde.
Christian G. Jensen er formand for Landboforeningen Kronjylland.
Foto: Privat