Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet Lillebjerggård nordøst for Ringsted uegnet til brug som børnehave, skriver Sjællandske Nyheder.
Vurderingen kommer i kølvandet på det asbestfund, der blev opdaget i august som følge af et hul i taget i børnehavens centrale opholdsrum.
Selvom Rambøll mandag kunne konstatere, at værdierne for asbestfibre og støv var langt under grænserne i opholdsrummet, der tidligere har fungerer som lade, gør Styrelsen for Patientsikkerhed det nu klart, at der ikke umiddelbart kan drives børnehave på den gamle bondegård, skriver Sjællandske Nyheder.
– Da risiko for udvikling af sygdom ved fortsat eksponering for asbestfibre ikke kan udelukkes, vil Styrelsen for Patientsikkerhed anbefale, at bygningen ikke benyttes til daginstitution før der er iværksat afhjælpende foranstaltninger, mhp. at reducere eksponeringen, skriver embedslæge Christina Jönsson fra Styrelsen for Patientsikkerhed i rapporten, skriver Sjællandske Nyheder.