Eksterne eksperter skal hjælpe med at komme udbredt bestikkelse i håndbold til livs, siger direktøren for den tyske liga.
"At der er et korruptionsproblem i håndbolden, kan vi ikke længere afvise. Vores eneste mulighed for at få tørlagt denne sump, er at få hjælp fra eksterne eksperter," siger Frank Baumann ifølge flere medier.
Meldingen kommer i kølvandet på flere kedelige sager fra de seneste uger.
Det anerkendte tyske dommerpar Frank Lemme og Bernd Ullrich blev stoppet i en lufthavn med 50.000 dollar, men de hævder, det ikke var bestikkelse, selvom de ikke kan forklare, hvor pengene kom fra.
For to uger siden kom det frem, at dommerne i Champions League-finalen i 2007 mellem Flensburg og Kiel muligvis var købt.