Den tidligere engelske landstræner Sven Göran Eriksson og Chelseas forhenværende træner Avram Grant er blandt emnerne til det ledige job i Portsmouth.
Ifølge BBC er også Alan Curbishley, Terry Venables, Roy Keane og Slaven Bilic i spil til posten, der blev fri, da Portsmouth fyrede Tony Adams mandag.
Bookmakeren William Hill tror mest på Avram Grant, der ikke har været beskæftiget, siden han forlod Chelsea sidste sommer.
42-årige Tony Adams fik sparket efter kun to sejre i spidsen for Portsmouth, siden han overtog jobbet 28. oktober.
Portsmouth ligger lige over nedrykningsstregen i Premier League og måtte skuffende sige farvel til FA cuppen efter nederlag til Swansea i sidste måned.