Der var rigtig mange danskere, der var glade for at se Christian Eriksen tilbage i aktion for landsholdet i Parken tirsdag aften - på selv samme sted, som den danske stjerne sidste sommer faldt død om i en EM-kamp mod Finland.
Og en enkelt Oddset-spiller fra Taastrup sendte formentlig ekstra varme tanker i retning af Christian Eriksen, der scorede Danmarks tredje mål i 3-0 sejren over Serbien. Eriksens mål var nemlig medvirkende til at sikre manden fra den københavnske vestegn den nette sum af 92.400 kroner.
Manden havde hos Danske Spil lagt 50 kroner på tre resultater: Danmark skulle vinde 3-0 over Serbien, Polen skulle slå Sverige med 2-0 og England vinde med 3-0 over Elfenbenskysten.
Danmarks kamp startede kl. 18, og da den kamp var overstået kunne neglebideriet for alvor begynde. I den danske kamp gik tingene ret hurtigt spillerens vej, men på de mere vestlige breddegrader, på den anden side af kanalen, var der mere grund til sved på panden.
Det kneb nemlig for de hvidblusede englændere med at få klemt det sidste mål ind, som kunne sikre spilleren den fine gevinst. Og både Danmarks 3-0-sejr og Polens to mål mod nul var allerede gået hjem.
Først kort før kl. 23 om aftenen kunne spilleren lade sin jubel få frit løb, da Tyrone Mings stangede Englands mål til 3-0 ind bag Badra Sangaré - i tre minutters overtid.
Og målet udløste altså 92.400 kroner til manden fra Taastrup, som dermed kunne se sin 50-kroners kupon til samlet odds 1.848,00 gå hjem i overtiden.
Danske Spil oplyser, at det hører til sjældenhederne, at en kupon med tre ciffertips rammer plet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.