Om det er natten på en hård briks, der ikke behager Erik Damgaard, vides ikke. Men i hvert fald trækker hans juridiske talsmand lige nu på alle ressourcer for at få it-milliardæren ud i friheden igen.
Kendis-parret Erik Damgaard og Anni Fønsby samt to andre blev her til morgen fremstillet i et lukket grundlovsforhør efter at være blevet anholdt i går for rufferi.
De fire anklagede er blevet afhørt hver for sig, og den første til forhør var den 38-årige Henrik Nielsen.
"Det er dybt godnat, jeg er fuldstændig uskyldig," siger han til bt.dk.
Da han ikke føler, han har noget at skjule, ønskede han grundlovsforhøret holdt for åbne døre. Det modsatte anklager Anette Petersen sig dog.
Ifølge B.T. er sagens omfang tilsyneladende kommet bag på alle de involverede, som ikke ved, hvordan de skal forholde sig til politiets anklager og materiale.
Det er endnu uklart, hvad de fire præcist er anklaget for, men parret skulle angiveligt være sigtet efter straffelovens paragraf 229.
Den lyder: "Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år."
Stk2."Den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhversmæssig utugt, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formidlende omstændigheder med bøde." 4. Ifølge politiet skulle sagen være af meget alvorlig karakter, men de ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse mere.
Tre politifolk slæbte tidligere flere store kasser med politiets bevismateriale til retten.
Anni Fønsby er tidligere dømt for rufferi og fik den gang et års betinget fængsel. Det var tilbage i 2004.