AGF-træner Erik Rasmussen ser lyst på fremtiden. Han tror, at AGF kommer medaljeskamlen inden der er gået to år. Det afslører over for bold.dk, der har ladet deres brugere stille spørgsmål til Erik Rasmussen. Her bliver han spurgt, om han kommer til at vinde medaljer med AGF.
"Til sommer har jeg to år tilbage af min kontrakt, og jeg er overbevist om, at det kommer til at ske i den periode," svarer Rasmussen, der også bliver spurgt, hvorfor man ikke ser ham gå over til klubbens fans efter kampene.
"For det første har jeg aldrig haft særlig meget behov for at lade mig hylde, og for det andet er det spillerne, der fortjener æren. Det er dem, der løber rundt inde på banen, og det er dem, der arbejder hårdt for, at det skal lykkes. Det var heller ikke ret ofte, jeg var med nede og blive hyldet i FCM. Det skete nogle enkelte gange efter nogle sindssygt store kampe, og det vil være det samme her i AGF," svarer Erik Rasmussen.
Det er hørt før, at en ny AGF-træner varsler en gylden fremtid, og det er også før gået grueligt galt - hvilket man blandt andet oplevede, da svenske Søren Åkeby i 2003 lovede guld inden for tre år. Det endte tværtimod med, at Åkeby tog AGF med på en rejse ned i 1. division.