Ferier kan sætte gang i meget - ikke mindst kærligheden. De seneste til at erfare dette er kendisparret Erik og Anni, som under en ferie på Malta har genopdaget interessen for hinanden.
Billeder i morgendagens Se og Hør indikerer, at den forestående skilsmisse ikke er noget, der går parterne mere på, end at de stadig kan hygge sig sammen og kysse hinanden.
Erik søgte skilsmisse, mens hustruen endnu var varetægtsfængslet i den berømmede rufferisag.
Det er anden gang, at parret finder sammen efter at være gået fra hinanden. Sidst blev et stort anlagt bryllup hasteaflyst i april måned sidste år, men efter seks uger fra hinanden fandt de sammen igen.
Denne gang gik der dog lidt længere tid, før parret sprang på hinanden igen.